FForeningens app

Et samlet system til jeres forening

Til grundejer-, andels-, ejer- og kolonihaveforeninger. Foreningens app samler medlemmer, dokumenter og opgaver ét sted: årshjulet regner indkaldelses- og regnskabsfrister ud af jeres egne vedtægter, og aftale-tjekket siger til, inden I er bundet et år mere.

Opret jeres forening Log ind

Det er gratis. Ingen betaling, intet betalingskort, ingen prøveperiode, og ingen grænse for hvor mange medlemmer I er.

Læs videre: 12 grunde til at vælge Foreningens app

12 grunde til at vælge Foreningens app

Alt herunder ligger i appen i dag. Billederne er fra en demo-forening, ikke tegninger af noget vi har tænkt os at bygge.

1

Årshjulet regner fristerne ud af jeres vedtægter

I indtaster regnskabsårets slutdato og de varsler, jeres vedtægter kræver. Så lægger årshjulet selv årets opgaver ind: indkald til generalforsamling, frist for medlemsforslag, regnskab til revisor, referat ud til medlemmerne.

Årshjulet med foreningens frister for året
2

Vi siger til, inden I er bundet et år mere

Forsikringer og serviceaftaler med udløb, opsigelsesvarsel og automatisk fornyelse. Varslet kommer inden opsigelsesfristen, ikke inden udløbet, og det er præcis den forskel, der afgør om foreningen hænger på aftalen et år ekstra.

Aftaleoversigt med udløb, opsigelsesfrist og samlet årlig udgift
3

Slå op hvem der boede i nr. 12 i 2019

Lejligheder, haver og parceller med areal og fordelingstal, og beboerne som perioder med ind- og fraflytning. Derfor kan I svare på, hvem der sad på en enhed på en given dato, i stedet for at lede i gamle mails.

Enheder med areal, fordelingstal og nuværende beboere
4

Referater der ikke forsvinder med formanden

Vedtægter, referater, regnskaber og policer samlet og søgbare, med versioner, så I altid ser den nyeste og stadig kan hente den gamle.

Delte dokumenter med kategorier og versioner
5

Mægleren får ét link, ikke en konto

Skal en bolig sælges, samler I papirerne i en salgsmappe og deler ét link. Mægler og køber henter selv, uden at oprette sig, og I kan trække linket tilbage bagefter.

Den offentlige salgsmappe som mægleren ser den
6

Tjek-siden fanger det, bestyrelsen hæfter for

Otte punkter appen selv kan se: er regnskabet lagt ind, står adgangen og falder med én person, har alle enheder fordelingstal, kan alle aftaler nå at blive opsagt. Grønt lys, eller en konkret mangel med en knap til at rette den.

Tjek-siden med grønne og gule punkter for foreningen
7

Opgaver med revisionsspor

Medlemmerne melder fejl, hvert statusskift logges, så I kan dokumentere forløbet bagefter.

Opgaveoversigt med status, prioritet og hvem der har meldt fejlen
8

Afstemninger med en optælling I kan forklare

Til generalforsamlingen og til beslutninger imellem: én stemme per medlem, live optælling, lukkes når fristen er ude.

En åben afstemning med stemmefordeling
9

Opslag og beskeder ét sted

En væg med opslag og kommentarer, plus direkte beskeder mellem medlemmer i samme forening. Så ligger foreningens beskeder ikke spredt i private mailbokse.

Foreningens væg med et opslag og kommentarer
10

Søgning på tværs

Find medlemmet, dokumentet eller opgaven ét sted i stedet for tre.

Søgeresultater på tværs af dokumenter og opslag
11

Ventelisten er sorteret efter anciennitet

Køen står efter tilmeldingsdato, med den interne liste før den eksterne, så rækkefølgen er til at forklare når nogen spørger hvorfor de ikke stod først.

Venteliste med kønummer og anciennitet
12

Privatlivspolitikken og fortegnelsen skriver sig selv

Hver forening får en privatlivspolitik og en artikel 30-fortegnelse dannet ud fra det, foreningen faktisk bruger appen til. Vi sporer jer ikke, der er ingen tredjeparter, og derfor er der heller intet cookiebanner.

Den genererede privatlivspolitik med retsgrundlag pr. oplysning

Læs privatlivspolitikken, eller se hvad vi gør ved et databrud, inden I opretter jer. Er der noget I er i tvivl om, så skriv til os.

I er kørende på ti minutter

  1. 1

    Opret foreningen

    Navn og foreningstype. Du bliver automatisk administrator.

  2. 2

    Inviter bestyrelsen

    Navn og e-mail giver en invitationskode. De vælger selv adgangskode, og I skal ikke sætte mailserver op.

  3. 3

    Indtast jeres vedtægtsdatoer

    Regnskabsårets slutdato og varslerne. Så lægger årshjulet årets frister ind af sig selv.

Opret jeres forening

Gratis, uanset hvor mange I er.

Er I i tvivl om noget? Se spørgsmål og svar

Har du fået en invitationskode? Indløs den her